Wenzel Rotkier v. Wildenradt
Wenzel Rotkier v. Wildenradt

DatePlaceSource
Born :1745--
Died :1799--

Age : 54

Notes : 1772-1782 Kaptajn ved det nordenfjeldske hvervede Infanteri-Regimente i Trondhjem

Oberst i Christiania

General krigskommissionær i Slesvig


Uddrag af bogen Slesvigske Fodregiment – I krig og fred. Udgivet 1953.

Slesvigske Infanteri-Regiments nye kommandør var en mand udefra, den 44-årige major Wenzel Rothkirch v. Wildenradt, der kort i forvejen var blevet forsat til regimentet som premier-major. Han var 15 år gammel blevet fændrik ved Kongens Liv-Regiment, det senere Norske Liv-Regiment i København; han havde også gjort tjeneste i et norsk regiment, det Nordenfjeldske, men kom til Slesvigske fra Sjællandske geworbne. En særpræget post havde han en kort tid: som kaptajn og kompagnichef i en pionerbatallion, der oprettedes 1772 til vedligeholdelse af de kongelige haver! Han var en mand, som i lange perioder sad hårdt i det, da han, som det hedder om ham, blev gift, fordi det var uomgængeligt nødvendigt og i 7 åren suite hvert år blev velsignet med et barn. Men man har indtryk af ham som en dygtig, praktisk officer, og han blev godt modtaget ved regimentet, skønt der ved denne lejlighed var brudt med det princip om, at det var en af dets egne, der avancerede op til kommandør-posten.

Den 15. juni 1792 og dagene frem efter afholdtes der en øvelse i området Stursbøl, Oksenvad og Majbøl beliggende vest for Haderslev med 25.000 soldater. Her deltog Slesvigske Infanteri-Regiment: Ved Slesvigske Infanteri-Regiment gjordes store forberedelser, og kommandøren, oberstløjtnant Wildenrath, var med overalt. Da forberedelserne var afsluttet, og regimentet den 11. juni satte sig i bevægelse fra Slesvig nord på, takkede han på forhånd alle. Den hæder, sagde han, som regimentet sikkert vil indlægge sig, ville han ikke tage æren for: kun befalingerne var hans, men den gode udførelse officerernes, underofficerernes og soldaternes. Han blev ikke skuffet. Efter lejrøvelsen fik han mange lovord af chefen, prins Frederik, for regimentets indsats.

Christiansborgs slots brand 1794 var en landsulykke, og begivenheden efterlod et dybt indtryk i alle den danske konges riger og lande. Fra Slesvigske Infanteri-Regiment gjordes en meget smuk gestus ved at officerkorpset straks besluttede at skænke en måneds gage til genopførelsen af slottet. Det brev, hvormed kommandøren, oberstløjtnant Wildenrath indsendte gaven, lød således:

,,Allernaadigste Konge!
Det Slesvigske Infanteri-Regiments Officerer som stedse have været giennemtrængte af den allerdybeste Taknemmelighed for den naadige, retfærdige og milde Regiering, under hvilken vi, frem for alle andre Nationer, ere saa ubeskrivelig lykkelig at leve, ere, ved den ulykkelige opkomne Ildsvaade i Christiansborg styrtede i den allerdybeste Sorg. Allernaadigste Monark! vores Smerte vil for en Deel lindres, dersom Drs. Kongelige Majestæt allernaadigst tillader os, til Residencens Opbyggelse, som et ringe bidrag at indlevere én Maaaneds Gage. Vi samtlige bede på det allerunderdanigste, at Deres Majestæt ikke i Unaade vil ansee denne vores ringe Offerte.
Slesvig, den 5. Marts 1794. Paa Forlangende og i samtlige Herrer Officerers Navn.
v. Wildenrath"

En ret ejendommelig episode indtraf i juni 1795, da Slesvigske Infanteri-Regiment, i øvrigt umiddelbart efter at have modtaget de første geværer af den helt ny 1794-type, sammen med 120 mand af Livregimet-Ryttere og nogle artillerister med 4 amusetter over hals og hoved måtte rykke til Flensborg. Her var opkommet nogle uroligheder "i anledning af levnedsmidlernes dyrhed", som det hed, og de tegnede fra først af så truende, at magistraten tilkaldte hjælp hos den kommanderende general i Hertugdømmerne. Resultatet blev den store udrykning.
Uroligherne i Flensborg var hurtigt "stillede" – det hele havde nok stærk karakter af stor ståhej for ingenting – eller dog lidet. Allerede ved månedens slutning trak man de halve styrker tilbage, og ved exercertidens afslutning resten. Denne begivenhed var den sidste af betydning i oberstløjtnant Wildenraths kommandørtid; et års tid senere, den 9. juni 1796, udnævntes han til generalkrigskommisær og forlod dermed regimentet. I ham mistede det, hedder det, en udmærket officer, som havde vundet sine undergivnes hengivenhed, idet han forenede strenghed i tjenesten med godhed.

Oberst Wenzel Rothkirch von Wildenrath var kommandør fra 18.12.1789 – 9.6.1796.
KACvW

FatherMother
Johann v. WildenradtKaren Magdalene v. Wildenradt
MarriageChildren
- Henriette Antonette Birgitte v. Wildenrath 1775 - Henriette Margrethe von Leben Buch
14 Jun 1777 - Johann Rotkiær v. Wildenradt
- - Karen Magdalene Wagner
1779 - Jørgine Hedevig Wildenradt
1780 - Christian Henrik Wildenradt
1781 - Ulrik Kaas Wildenradt
1787 - Vibeke Margrethe Ipsen

Wenzel Rotkier v. Wildenradt
1745
1799
Johann v. Wildenradt
25 Jul 1707
1776








Karen Magdalene v. Wildenradt
1720
24 Dec 1752
Christian v. Wildenradt
1671
1723


Vibeke Margrethe Wildenradt
1691
1744



Ahasverus Kaas
1693
05 Mar 1743


Anna Birgitte Kaas
1696
17 May 1765
Jan (Johan) Carstensen Wildenrath
ca. 1625 - 1687
Anna Wildenrath
- - -


- - -

- - -

Wenzel Rothkirck Kaas
1669 - 15 Apr 1746
Giertrud Rothkirch Kaas
1675 - 1710


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage23 Apr 2002